Slået op d.

Årgang 2012 i Champagne

På trods af et noget svært år klimamæssigt i det nordlige Frankrig ser kvaliteten i Champagne ud til at blive enestående. I hvert fald har top producenter som Dom Perignon og Philipponnat meldt ud, at de i 2012 vil lave vintage udgaver af deres champagner. Og dette sker kun i de bedste år.

Alt hvad der næsten kunne gå galt gik galt i løbet af året. Hård frost om vinteren og langt ind i foråret gjorde, at blomstringen ikke blev optimal. Et vådt forår og massive haglstorme om sommeren ødelagde store delen af høsten. En mild og tør eftersommer redede dog det som var tilbage. Især Pinot Noir druerne ser ud til at være i særklasse. Flere producenter taler derfor om en høst som er tæt på 35-45% mindre end normalt. Men kvaliteten i Champagne ser til gengæld ud til at være i top, der vil ikke være meget af den, men det der er vil være godt. Det betyder givet at priserne for vintage champagnerne vil få et ordentlig nøk op af. Den gennemsnitlige høst var i 2012 under 9.000kg/hektar – en del under den tilladte grænse på 11.000kg/hektar.

Dom Perignon som nok er den mest kendte vintage champagne er kommet i 38 årgange siden 1921. Seneste frigivne årgang er 2003. Vintage champagnen består altid af 50% Pinot Noir og 50% Chardonnay og den lagres 7 års inden frigivelse, hvilket er normen for denne vintage champagne.